Sikkerhed

Ouafa Rian
Muslimsk Kaospilot
Learning Fields Un-Ltd
Ouafa@worldcafe.dk

11. september 1423

"Don't choose a cowards explanation", Leonard Cohen

Der er ingen der har svarene.
Der er ingen der ved hvem, ingen der ved hvorfor, ingen der ved hvordan.
Alle spørgsmålene hænger stadig i en fin tråd over alle mennesker,
alle steder til alle tider.
Og det er essensen af begivenheder der ændrer vores historie.
Om vi vil videre med historien må vi tale om WTC andre steder fra,
finde nye spørgsmål, skabe andre reflektioner og besvare dybe håb.
Derfra skriver jeg idag.

Om illusioner
Der var meget og mangt der faldt den 11 september 2001 feks.forestillingen om sikkerhed, to tårne,
Den 11.sep. er langt væk. Og det er jeg også.
Langt væk i tanker, overvejelser, forståelser og lige om lidt garanteret også i handlinger.

Og mens vi venter, og venter,mens verden stå lige så stille og sitre, og mens ingen tør handle sig hverken ind eller ud af traumet efter WTC's fald, er det på sin plads endnu engang at gå bag om terrorhandlingen, der er så kompleks, at det er umuligt at foretage en handling, der vil kunne gøre det godt igen.
Intet af det USA har foretaget bringer nogen af os tilbage til dagene inden 11. Sep. 2001.

Hvor vi end lægger vægten af vores følelser og tanker så er der et sted hvor ingen af os lægger dem: på ligegyldighedens leje.
Lige meget hvor mange udestuer, nye 100.000kr's køkkener, nye biler, golftimer og Luis Vuitton tasker der kunne fjerne vores opmærksomhed fra alle de illusioner der faldt den 11.sept. og kræver nye forestillinger om vores verden, er det sværeste i dag stadig at være ligeglad.

Det er svært at tro at verden er indrettet som en lineært forestilling, hvor der er en en til en relation mellem tanker og handlinger, hvor vi kan beregne, udregne og for-regne hvad udfaldet vil være af en handling vi er en del af eller har set på tv.
Det kunne folkene bag WTC faldet heller ikke.
Når illusionerne falder vil mennesket bruge sine opmærksomhed på at finde ind til nye.
Og tiden er inde nu. Vi skal på ny finde ud af hvordan det egentlig er vores verden ser ud. Og det er måske det vi skal bruge vore gyldighed på.
Et af faldene der var større end vi måske endnu har indset var faldet af illusionen om sikkerhed.

Hvad sikkerhed er?
Hvad der skal til for at skabe den?
Hvem der har den? Og ikke mindst:
Hvem der sikrer den.
Sikkerhed er når vi føler os hele, i de handlinger vi gør, i de tanker vi har.

Tidligere skulle det ses i forhold til en/noget andent.
Og var noget regeringer burde stå for.
Sikkerhed skabes af at tænke sig selv hel.
Sikkerhed er en abstraktion og er derfor en mental øvelse.
Sikkerhed kan ikke mere skabes af et militær beredskab, af mænd i
uniformer, af organisationer der hedder forkortelser som CIA; FBI, Al
Qaeda PET etc., og andre centrale enheder, der har været
anakronisktiske organisationer fra før murens fald, og Alistar Maclaines uforglemmelige historier.

Sikkerhed tilhører den sikre.
Den der i sine handlinger og tanker har et helheds perspektiv.
Den tilhører ikke "magtens indehavere", den stærkeste, den mest hovedløse eller den hurtigste mere.

Om sikkerhed er det sådan at det der gælder for individet også gælder
for samfundet.Indtil 11. sep 2001 kunne vi som verdens befolkning i ny og næ finde
sammen om at sikkerheden kunne etableres udefra, ved at bygge missil-skjold, opbygge menneskehære, firewalls, kystbevogntninger og med spion net.
Vi kunne tillade vores politikere og magthavere at bruge af fælles formuen for at sikre den. Også selvom det gik udover vores uddannelse og vores helbredelse.

Sådan er det ikke mere. Hverken i Vesten eller i Arabien.
Vi har erkendt at vi ikke er mere sikre ved at have centralistiske
organisationer, våbenkapløb, olie og penge.
Vi må sande at den mur der faldt i øst 1989 ikke blot var en fysisk beton mur men også en bevidstheds mur; vi måtte dengang til at forstå
at distribueret magt og netværk var vejen frem.

Vi har talt en del om det, der er skrevet mange bøger, vores
universiteter har undervist i det, vores virksomheder kæmper for at
gøre det.

Nu er muligheden her igen for at handle på den erkendelse.
Hvordan skaber vi sikkerhed i en erkendt kompleks, netværket, uforudsigelig men ikke tilfældig verden?

Hvor to højhuses fald kan betyde et nationalt flyselskabs deroute.
Sikkerhed er en abstraktion, der påvirkes af vores bevidsthed.
En nation sikre sig ikke mod overgreb ved at eksternalisere sin forståelse af hvad sikkerhed er.

Sikkerhed kommer indefra, og vores eller nationens mentale tilstand
kan gøre os hele og uimodtagelige for overgreb.
Hvis det er sådan, lever vi lige nu i en tid hvor det mest
interessante er at vores evne til at skabe nye mentale billeder af feks, sikkerhed, globalitet, homogenitet, drømme, fred og fordragelighed- alt dette er så dybt afhængigt af vores evne til at tænke, ikke bare med hovedet med ved Allah også med hjertet.

Det er lidt som flyve-bileder over savannen, når en flok antiloper og gnuer pludselig fornemmer frygten for et rovdyr- hele flokken bevæger sig pludselig som et legeme.

Sådan tror jeg det også så ud hvis vi havde taget et billede af hele verden i timerne efter WTC.
Frygten tog plads i vores bevidsthed, og påvirkede vores handlinger og vores evne til at se klart.
Frygt paralyserer, og derfra kan vi aldrig træffe beslutninger der gavner helheden og generationer frem.
Tiden idag er en tid hvor vi skal have is i maven og holde hjertet varmt, som individer og som kollektiver.

Krig starter i hjertet det gør fred også.